En kogræsserforening er en gruppe mennesker, som i fællesskab ejer eller passer nogle husdyr, der går ude i det fri. Dyrene kan være køer, kalve, kvier, stude eller får med lam.
Græsningsarealet lejes eller lånes af en landmand, eller en offentlig myndighed.
Normalt køber foreningen dyrene om foråret, og får dem slagtet om efteråret - efter dyrene har gået og græsset hele sommeren.
Foreningen kan også vælge ikke selv at eje dyrene, men alene at passe dem for ejeren. I det tilfælde købes kødet af ejeren. I vores forening har vi valgt denne løsning.
Nogle kogræsserforeninger kalder sig naturplejeforeninger, fordi man vil understrege, at dyrene er værdifulde naturplejere.
Ved at afgræsse et område, er de med til at bevare et rigt dyre- og planteliv.
Hvorfor være medlem ?
- Du får mulighed for at holde husdyr uden at være hængt op på at føre tilsyn med dyrene hver eneste dag. Også børnene kan være med til at passe dyrene. Det giver dem nogle udfordringer og forpligtelser, de kan overskue.
- Det kød du spiser kommer fra dyr, du selv har været med til at passe - og som du véd har haft et godt liv. Du er selv med til at bestemme, om dyrene skal leve under økologiske forhold, og om de bliver slagtet uden at udsættes for unødigt stress.
- Du er med til at pleje naturen i den eng eller på det overdrev, hvor dyrene går. Ved at følge ét bestemt naturområde i længere tid, får du indsigt i mange af naturens sammenhænge - og en masse gode oplevelser.
Hvad sker der i en kogræsserforening ?
Normalt vil der i en kogræsserforening være 20-30 medlemmer. Hvert medlem er forpligtet til på skift at passe dyrene et par uger i løbet af sommerhalvåret.
- Man skal se til dyrene hver dag og sikre sig, at de har det godt, at de har frisk drikkevand og at hegnet er i orden.
- Ligegyldigt hvilke slags husdyr man har, kan de om sommeren klare sig alene med græs og vand.
- Et par gange i løbet af sommerhalvåret skal dyrene samles, hvis de skal have medicin, klippes eller slagtes.
- Slagtningen foregår om efteråret og slagteren skærer kødet ud, så der bliver en ligelig fordeling af de forskellige kødkvaliteter.
- Medlemmerne køber kødet af foreningen. Prisen afhænger af udgifterne til indkøb af dyr, hegning, medicin/dyrlæge, forsikring og slagtning.
- Det er den almindelige erfaring, at kødet smager bedre, end det man køber i supermarkedet.
Hvilken interesse har kommunerne i kogræsserforeninger ?
I Vores område er der næsten ingen kvæggårde tilbage, og afgræsningen af engene er stort set ophørt. Det har medført, at engene er ved at vokse til med høje planter og pilekrat. Desuden breder kæmpebjørnekloen sig mange steder i enge og på skrænter, hvor den ødelægger det naturlige plante- og dyreliv.
Kommunerne er interesseret i at genskabe de lysåbne og artsrige enge og skrænter. Derfor er kommunerne også glad for, at der bliver flere kogræsserforeninger, så deres køer og får kan være med til at afgræsse engene og dermed forhindre at de gror til.
For at støtte denne udvikling har kommunerne i en årrække ydet betydelige tilskud til indkøb og opsætning af hegn, samt til rydning af krat.
